Fortsæt til indhold

Nu lærer de mindste at sortere skraldet

By- og Teknikforvaltningen skal i samarbejde med kommunens Naturcentrer, Quark, stå for et projekt, der skal lære Hvidovres mindste borgere at sortere affaldet

Arkiv
Arkiv

Derfor har By- og Teknikforvaltningen slået sig sammen med Quark Naturcenter i et fælles pilotprojekt, der retter sig mod daginstitutionernes børn, deres forældre og pædagogerne. Start i mandags! Projektet går under navnet ¿Børnehaver og Affald¿ og startskuddet gik i mandags i Bredalsparkens børnehave. Det handler om gennem leg, læring og motivation, at lære børnene at sortere de forskellige affaldstyper: kompost, papir med flere. - Pædagogernes skepsis om hvorvidt børnene havde styr på at sortere blev gjort til skamme med det samme, fortæller Lise Johansen, daglig leder i Bredalsparkens børnehave. - Børnene havde med det samme fuldstændig styr på hvilke ting der skulle i hvilke spande... Quark Centrets naturvejleder Christian Blach Storm besøgte børnehaven i selskab med hånddukken kompostormen Orla for at introducere børnene til de forskellige affaldstyper. Og Orla og børnene blev hurtigt dus med hinanden. - Nogle af børnene var ikke i tvivl om, at det var kompostormens lort, der blev til muldjord, griner Lise Johansen. 29 dagtilbud I denne uge besøger Christian og Orla børnehuset Enghøj, og derefter vil resten af kommunens 29 dagtilbud fra efteråret 2014 få det samme tilbud. Christian Blach Storm og kompostormen Orla vil medbringe kasketter, affaldsspande, kompostorme og en kompostbeholder som han sammen med børnene indvier. Tanken er at børnene skal holde liv i ormene ved dagligt at sortere det grønne affald/mad til kompostormene. Projektet med ¿Børnehaver og Affald¿ er direkte afledt af Miljøministeriets målsætning om, at halvdelen af alt husholdningsaffald i 2020 skal kunne genanvendes. For at nå dette mål er det nødvendigt at ¿opdrage¿ borgerne fra en tidlig alder. Hvidovre kommune er allerede godt i gang med at nå målet - senest med indføringen af haveboligers kildesortering af papir, plast, metal og glas.