Dyst med en viking og vind en ven for livet

I vikingetiden dystede vore forfædre i alt fra spydkast til digtning. Datidens idræt handlede om at blive et ordentligt menneske og have det sjovt. I Kristi Himmelfartsferien er der mulighed for at gøre vikingerne kunsten efter, når vikingerne dyster i Sagnlandet Lejre.


Idræt. For mange giver det associationer til folkeskoletiden. Den pibende lyd af gummisko mod hal-gulv, nervepirrende holdudvælgelse og lugten af sure tæer. Idræt er nu meget ældre end både gummisko og sportshaller, faktisk er det et tussegammelt ord, som stammer helt tilbage fra vikingetiden.

Løb, hop og hammerkast er eksempler på praktiske færdigheder, som er en del af vikingernes idræt. Men også harpespil, skjalden og runekunst var idrætter. Fysisk styrke er en ting, men hvad er kroppen uden tanke og vid - en tom skal. Træning af krop og hoved gennem leg og samvær var derfor kernen i vikingernes idræt.

Gennem idræt kunne man slet og ret øve sig på at leve livet. Ved at dyste blev man for eksempel bedre til at ro og fægte - uhyre praktisk, når man skulle på togt. Men når vikingerne mødtes for at dyste med hinanden var det også en måde at blive socialt begavede på. Man lærte at være en god frænde, altså en god kammerat.
Når man skal begå sig i samfundet, er det en god ting, at kunne lege, fortæller Jutta Eberhards, ansvarlig for vikingeområdet i Sagnlandet Lejre. Så er man i stand til at underholde og bringe andre mennesker glæde, fortsætter hun.

Konkurrencen i dysterne fungerede som et element til at få det bedste frem i hinanden. Og tabte man, så var det slet ikke så skidt - så kunne man lure sin overmands tricks, så man selv kunne bruge dem i næste dyst. For som det lyder i et gammelt eddakvad: ”Ingen skal prale af evner og kløgt, hellere lærevilligt lytte”.

På markedspladsen Ravnebjerg i Sagnlandet Lejre kan gæsterne i Kristi Himmelfartsferien få styrket både krop og hoved i en vaskeægte vikingedyst. Både børn og voksne er inviteret, det eneste krav er, at alle passer godt på hinanden. For i enhver vikingedyst er der klare, men uskrevne regler om fair play, fortæller Jutta - selvom det nok ikke hed sådan dengang, slutter hun med et grin.

Sulten efter strabadserne kan publikum mødes om den gode Ravnegryde, som simrende sender duft ud over markedspladsen. Dem der har lyst, kan gøre sig nyttige og svinge en grydeske.