Nu gælder det babyer fra 0-2 mdr
Der har været godt gang i den fotokonkurrence, som Lokalavisen Esbjerg og Fotograf Anja laver sammen.
I maj måned har kategorien været konfirmander, og konkurrencen er netop sluttet.
I næste uges avis kan derfor du se 10 udvalgte billeder af Fotograf Anja, mens du naturligvis kan se samtlige fotograferede konfirmander på vores hjemmeside samme dag.
Der kan herefter stemmes på det bedste billede, og vinderen modtager sit billede i 27x34,5 lamineret til en værdi af 1198 kr., mens alle der afgiver en stemme deltager i konkurrencen om en flaske vin.
Fra 1. juni sætter vi gang i den næste kategori, som er babyer fra 0 til 2 måneder. Så er du netop blevet mor eller far til sådan en lille størrelse, så er der her alletiders mulighed.
Gratis at være med
Det er gratis at blive fotograferet, og er du glad for billedet, har du selvfølgelig mulighed for at købe det. Ved at deltage giver du tilladelse til, at billedet kan blive offentliggjort i Lokalavisen Esbjerg samt på vores hjemmeside.