Maze med til festbordet
BTK forstærker sig med landets bedste spiller til Champions League
Michale Maze, der ved fuld styrke er den bedste danske bordtennis-spiller, bliver inviteret med til festen, når Roskildes danske mestre BTK61 skal i gang med at forsvare sin titel i den kommende sæson og spille Champions League mod andre europæiske mesterhold.
For kort tid siden vandt Roskilde-holdet sit tredje DM i træk efter tre meget lige og spændende finalekampe mod København.
Men den spillende træner Allan Bentsen, der vandt flere afgørende kampe i finalen, er efterhånden er oppe i 40'erne og har vurderet, at hans gamle landsholdskammerat vil give en nødvendig forstækning for også at være med på europæisk plan. Maze har også tidligere spillet for Roskilde både i den danske turnering og internationalt.
For at hente Maze hjem og forstærke Roskilde til disse store kampe har Allan Bentsen været rundt til støtter i det lokale erhvervsliv og sikret det nødvendige ekstra indtægter.