Grundlovs Dag står i farmands tegn
Der er altid to ting at fejre den 5. juni. Fars Dag og Grundlovs Dag
Mange ting stammer fra USA. Sådan er det også med Fars Dag.
I Danmark blev Fars Dag indført i 1935, og dagen fejres altid samtidig med Grundlovsdag d. 5. juni.
Efter at Mors Dag blev en realitet, besluttede en kvinde i 1909 at ære sin far, som pludselig stod alene med seks børn, efter at hans kone døde i barselssengen.
Som voksen fandt hun nemlig ud af, at faderen havde været selvopofrende og skulle æres.
Fejringen
Det skal naturligvis fejres. Men hvordan?
Der er rigtig mange muligheder for at glæde din far på Fars Dag. I ugen op til Fars Dag kan man se masser af annoncer i de lokale aviser og postkassen bugner af tilbud fra de lokale butikker.
Jo ældre din far bliver, jo mindre mangler han. Men mon ikke man altid kan finde en lille gave til ham. Prisen betyder ikke så meget. Det er mest tanken der tæller. Køb en god cigar, et par smarte strømper, et nyt slips eller en dejlig flaske vin. Et par nye underbukser kan han også altid bruge. Det behøver ikke være dyrt.