SønderjyskE satte selv tingene på plads
Pyt med al den snak om skrivebordsafgørelser. De lyseblå tog sagen i egen hånd og vandt 3-1
Al den snak om skrivebordsafgørelser, og risiko for ikke at være reddet i Superligaen alligevel, var åbenbart kun med til at sætte SønderjyskE spillerne op til dagens opgave - der er sæsonens sidste.
De lyseblå satte i den grad tingene på plads. 3-1 stod der på de flotte nye LED skærme da dommeren fløjtede opgøret af. Et opgør, som blev den helt store nedtur for FC Midtjylland. Da holdet gik ind til foråret var de tårnhøje favoritter til at vinde klubbens første mesterskab. Det kom AaB så og tog for næsen af de midtjyske ulve. Og ved indgangen til dagens kamp, havde holdet så sølvmedaljer - og dermed Champions Leauge kval-kampe - men dem kom FC København så og tog. Dels ved den SønderjyskE sejr, og dels ved at FCK slog OB i Parken.
De to første SønderjyskE mål blev signeret Okotie, og indskifteren Hajdarevic slog det sidste søm i FCMs ligkiste i det sidste tillægsminut.