Ziggy skal til Lolland
Casper Zachariassen har skrevet kontrakt med Team Sydhavsøerne
Casper Zachariassen har tidligere meldt ud, at han stopper i SønderjyskE efter flere sæsoner i den lyseblå trøje.
Nu er det så officielt, at han fortsætter karrieren i 1. divisionsklubben Team Sydhavsøerne med base i Maribo på Lolland.
Klubben sluttede på en tredjeplads i 1. divsion sidste sæson.
27-årige Casper Zachariassen, der har klubrekorden for fleste kampe for SønderjyskE, har indgået en 2-årig aftale med Team Sydhavsøerne, som han skal hjælpe op i ligaen.
"Vi er glade for, at Casper har valgt at fortsætte sine karriere her i Team Sydhavsøerne. Vi manglede en ekstra på den post, da Nicolaj Jørgensen har valgt at stoppe med elite-håndbold. Vi er endnu mere glade for, at Casper og hans kæreste har valgt at flytte herned og bosætte sig. Samtidig er Casper i dialog med en af vore partnere omkring arbejde, hvilket vi håber vil lykkedes. Vi byder Casper velkommen og glæder os til samarbejdet med ham i fremtiden," siger Sydhavsøernes direktør Anders Henriksen.