Fortsæt til indhold

By Night på glatis

Arkiv
Vojens Skøjteklub giver den gas når der er By Night i Vojens

Når der er open by night i Vojens fredag d. 30. maj kan du møde Vojens Skøjteklub kl. 18-21.00, som hjælper handelsstandsforeningen med at dele lærreder ud til børn der har lyst at male.
Ved samme lejlighed kan børn og forældre få afklaret deres spørgsmål om Vojens Skøjteklub, som stadig har plads til nye løbere, der har lyst at lære tricks som pirouetter og spring på kunstskøjter.
Nu hvor isen er taget af i Vojens Skøjteløb holder skøjteløberne formen vedlige med 4 gange træning om ugen på gulv. De træningsformer der er på programmet er ballet, ballroom fitness, skøjteteknik, styrke, rytmik og smidighed. Der er hentet instruktør til ballet i Kolding og klubbens træner Dima står for bla. skøjteteknik, smidighed og styrketræning.
Vojens Skøjteklub går en rigtig spændende sæson i møde hvor samarbejdet med Vojens Gymnastik og Idrætsefterskole går igang. 6 Skøjtebørn starter på den særlige skøjtelinje, som efterskolen tilbyder fra iår. I foråret er samarbejdet med efterskolen allerede skudt igang, da Lea, som er lærer på efterskolen står for 1 af de 4 ugentlige træninger for skøjteløbere.
Vojens Skøjteklub forventer at invitere nye indenfor til en ny skøjtesæson d. 31. august, hvor nye inviteres til åbent hus. Interesserede kan følge med på www.vojensskoejteklub.dk