Fortsæt til indhold

Bosniske familier vil hjælpe ofre på Balkan

Indsamling til ofrene for oversvømmelserne i Bosnien ved Fakta i Augustenborg og Kløvermarken

Arkiv
Mikkel Hansen

De store oversvømmelser på Balkan har skabt massive humanitære problemer, og derfor er der flere indsamlinger i gang til fordel for ofrene.
Ved Fakta-butikkerne i Kløvermarken og Augustenborg bliver der for tiden indsamlet mad og andre fornødenheder.
Bag indsamlingen står en gruppe lokale folk med bånd til Bosnien.
"Mange har mistet alt. Situationen er så forfærdelig. Vi kan stadig ikke forstå hvor slemt det er," fortæller initiativtagerne.
Ved indgangene til butikkerne står der indkøbsvogne, som man lægger varer i, der så bliver sendt til ofrene, hvor det bliver fordelt af lokale myndigheder.
Der er behov for både mad, hygiejneprodukter, tøj og meget andet. Man må dog ikke lægge fødevarer med kort holdbarhed i vognene.
Initiativtagerne håber også på hjælp til transport af varerne. Man kan henvende sig til Midhat Unkic på tlf. 81 61 97 54.
Indsamlingen kører frem til den 20. juni.