Fortsæt til indhold

Fantasiens Frie Fugl er lettet

Lige over for Janderup skole er der rejst fire kæmpestore malerier

Arkiv
Kim Schou

Kunstneren, Erik Dyhr Thomsen, kalder dem Markmalerier, et begreb han har skabt i Janderup.
Malerierne skal visualisere at Fantasiens Frie Fugl er lettet, som optakt til den store udstilling af kunst og kunsthåndværk Folk & Kultur den 5. – 13. juli på Janderup Skole.
Erik Dyhr Thomsen har efterhånden malet i mange år og det er anden gang han er med til at skabe Markmalerierne.
"Ideen er at de skal stå og skabe glæde i kanten af marken, siger kunstneren. Oprindelig skulle malerierne kun stå i den periode udstillingen varer, men nu får de lov at stå, som en fast del af landskabet. At der er mange der sætter pris på det daglige møde med kunsten kan man se af Janderups Facebook side, hvor de har fået mange Likes.
"Alting skal jo ikke være politik og økonomi, så mit bidrag er lidt glæde i hverdagen," siger kunstneren Erik Dyhr Thomsen.