Nyheder til grundlovsfest i Sottrupskov
Til Grundlovsdag i Sottrupskov er der i år flere nyheder.
For første gang kan man præsentere Tvier (Nydambåden) på vandet, som blev søsat et par måneder efter grundlovsdag sidste år. For første gang er der danseopvisning af både voksne og børn, og for første gang viser man et dukketeaterstykke om grundlæggelsen af Røde Kors, som markering af 150 året for slaget ved Dybbøl i 1864. Stykket er for både børn og voksne.
Grundlovstalen dette år holdes af borgmester Erik Lauritzen (A) fra Blansskov.
Musik er der også, og den kommer fra trioen '3 stjerner', som er en udvidelse af duoen 'Tang & Pihl'.
Der vil være en hoppeborg for børn, og man kan besøge nausten og værkstedet, hvor Tvier ligger om vinteren
Den kulinariske side af sagen består af lokalproducerede is fra Frydendal Ismejeri ved Dybbøl samt øl, vand, pølser, kaffe og kage, som kan nydes ved de opstillede borde og bænke.
Grundloven kan i år fejre 165 år, og den falder torsdag den 5. juni. Det hele begynder klokken 12.30 og forsætter til 16.30.