Fortsæt til indhold

Vestegnens bedste HK-læreplads ligger i Hvidovre

Arkiv
Arkiv

- Et af de bedste steder, man kunne ønske sig. Fordi det er et sted, der giver plads til udvikling og tager deres elev med ind over alt, så man kommer hele vejen rundt. Sådan lød bare en del af de rosende ord fra voksenelev Morten Østergaard Olsen, da han indstillede sin arbejdsplads, Broste Copenhagen A/S, til at være årets læreplads i HK Handel Hovedstadens konkurrence. - Konkurrencen sætter fokus på virksomheder, der gør en indsats for at have elever i en tid, hvor elevpladser er svære at finde. Og i Mortens nominering skinner det igennem, at arbejdspladsen har forstået, at elever skal have udfordringer, lov til at lære og et godt arbejdsmiljø. Kort sagt skal man have lov til at være elev, siger formand for HK Handel Hovedstaden, Mette Høgh, som sad i dommerpanelet sammen med vicedirektør for CPH West Uddannelsescenter København Vest, Peter Christensen. Det er andet år i træk, at HK kårer årets bedste elevplads, og Morten Østergaard Olsens arbejdsplads blev overrasket af HK med kåringen sidste tirsdag.