Talenthold for et bedre Hvidovre
Talentholdselever inviterer til GUL Festival i Fægtesalen den 13. juni kl. 15.00
Det har et hold, der kalder sig The Village, fra et af Hvidovre Kommunens Talenthold arbejdet med i et forløb. En af deltagerne, 13-årige Lasse Alberg Iversen, skriver her om forløbet og hvorfor, det har været så spændende: Noget om The Village aka. THVG, et af Hvidovre Kommunes Talenthold Hvad laver man? Og kan man få lov at fortsætte? Vores mål fra start var, hvordan kan vi gøre Hvidovre bedre at være/bo i? Ud fra den konklusion, at Hvidovre kunne blive meget bedre, efter at have kigget flere Hvidovre-aviser igennem gennem årene og lavet et slags kort over Hvidovre og dets problemer, fik vi den vigtige opgave at komme med ideer og forslag til, hvad vi kan gøre. i blev introduceret til et ¿brætspil¿ der starter med associationer, som udvikler sig til mange ideer - som til sidst bliver til gode ideer/forslag, der er resultatet af alle vores ideer. Så gik vi i gang med at arbejde på de tre ideer, finpudsede dem og detaljerede dem. De tre ideer smeltede sammen til to: Et sted som videre blev til en multi-park, hvor alle kan have det godt, og kunne lave noget de kan lide. Unge og gamle - hvordan det ligesom var to forskellige samfund, og hvordan vi kunne ændre det. Så lavede vi nogle store skilte, der omhandlede de to ideer, som også vækkede vores kreativitet. Med de skilte tog vi ud i forskellige områder i Hvidovre, og hørte folks tanker omkring de ideer. Sådan vi fik også andres syn på problemerne, og hørte deres ideer, så vi kunne arbejde videre med det. Vi begyndte så at snakke om en event, en event der skulle vise Hvidovre, hvad vi kunne lave, hvis vi havde borgernes støtte, en event der ville fungere som en slags demonstration af, hvad vi ville lave officielt (en multi-park), hvis vi fik penge og tilladelse fra kommunen. Eventen er nu blevet til en festival, vi kalder ¿Gul Festival¿ og afholdes fredag den 13. juni i Avedørelejren ved Cirkusmuseet, samt en udstilling af vores arbejde og vores rejse fra start til slut. Udstillingen bliver i Fægtesalen i Avedørelejren. THVG har for mig været en kæmpe oplevelse. En slags øjenåbner, for der er så mange muligheder! Ud af mit forløb har jeg lært at se ting i et andet perspektiv, noget som jeg ikke lærer i min normale folkeskole. De to fantastiske lærere, Christoffer og Hamayun, har undervist os, med al deres viden omkring kunst, design og innovation. Og med den viden fortsætter vi. I THVG bliver vi opfodret til selv at tænke, hvis man kan sige det sådan. I stedet for fx et stiloplæg, laver vi selv opgaven, og når vi selv laver opgaven, er vi klart mere motiveret. Vi laver vores opgave ud fra hvad vi vil gøre bedre, eller ændre på, ikke hvad vores skolelærere synes. Det er superfedt endelig at arbejde med noget man brænder for! Det ville være fedt hvis folkeskolen kunne lære lidt af THVGs måde at arbejde på.