MINDEORD

Niels Kjøller, tidligere vicekriminalinspektør i Hvidovre, er gået bort, kun 73 år gammel. Niels Kjøller var en afholdt og højt respekteret politimand i ordets bedste forstand. Han havde viet sit arbejdsliv til opgaven med at opklare kriminaliteten i Hvidovre i det, der dengang hed Hvidovre Politikreds. Egentlig kunne ret mange mennesker have skrevet disse linjer. For Kjøller - som de fleste kaldte ham i arbejdsregi - kendte høj som lav i Hvidovre, hvor han både boede og arbejdede. Og uanset om man opererede på den rigtige eller den forkerte side af loven, anerkendte man, at man her stod overfor én af Danmarks bedste efterforskere. Således kunne en røver eller en bedrager sagtens efter endt afsoning finde på at banke på den altid åbne kontordør hos kriminalpolitiet i Bytoften og stikke næven frem i en anerkendelse af den professionalisme, Niels Kjøller altid håndterede sine sager med. Men han var også hyggelig, Niels Kjøller. Sådan rigtig Bornholmer-hyggelig. Med sin klingende dialekt var man aldrig i tvivl om, hvem der var i den anden ende af røret, uanset om han præsenterede sig ¿Det¿ Kjøller¿ eller blot ¿det er mig igen¿. Som journalist var det en sand fornøjelse at arbejde sammen med en politimand, der forstod ¿spillet¿ og anerkendte, at alle havde et job at udføre. Således sad vi - mandag efter mandag, ansigt til ansigt - i hen ved et årti og talte om stort og småt i politikredsen. Kjøller vidste, at ville han opklare sager, var den lokale avis en nødvendig samarbejdspartner. Men det var aldrig af nød, at han holdt avisen tæt til sig. Det var i en erkendelse af, at læserne - borgerne - ofte er en efterforskers forlængede arm. Og fordi han vidste, at en åben politiledelse stod stærkere end en lukket. Niels Kjøller forlangte dog også loyalitet den anden vej. Tillid var et nøgleord, så man kunne tale uden for referat. Den tillid blev honoreret, fordi Kjøller selv skabte den. Niels Kjøller var ikke glad for at gå på pension - mildest talt. Han kunne ikke begribe, at mange års erfaring blev smidt på porten, kun fordi tallet på dåbsattesten afgjorde sagen. Og han brokkede sig ofte over det faktum - og højlydt. Da dagen oprandt - for 10 år siden - havde han sørget for, at nye opgaver ventede, så det aldrende efterforskningshjerte ikke skulle gå i stå. Det gjorde det desværre alligevel i sidste uge, da vi mistede en stor personlighed alt for tidligt. Æret være hans minde.