Kom om bord på Martha
Af Svend Mikael Larsen
Martha er en tomastet skonnert søsat år 1900 og dermed en del af dansk kulturarv, som foreningen bag er med til at holde levende.
Foreningen består af cirka 300 medlemmer heraf cirka 90 aktive, der tager på togter med Martha om sommeren og arbejder med gammelt håndværk og vedligeholdelse om vinteren.
På tirsdag den 10. juni mellem kl. 13 og 20 er der åbent skib på Martha, som ligger til kaj ved Havnekontoret i Sønderborg. Her er alle velkommen til at komme om bord og se nærmere på den gamle skonnert.