Fortsæt til indhold

Tove vandt en Kildemoes i Skibby Cykler

Arkiv
Arkiv

Skibby Skibby Cykler havde sat alle sejl til for at markere, at forretningen fortsætter med Munk Bierre-familien ved styret.

Det valgte man derfor at markere ved et nyligt afholdt arrangement, hvor der var sørget for lidt godt til ganen og ikke mindst muligheden for at vinde en cykel efter eget valg.

Tove H. Christensen fra Skibby blev den heldige vinder. Og hun var ikke i tvivl om, at valget skulle falde på en cykel af mærket Kildemoes, som hun i fin stil cyklede hjem til Normandsvænget på efterfølgende.

"Vi vil gerne markere, at forretningen fortsætter. Der er åbent hver lørdag fra klokken ni til tretten og efter aftale. Og det vil både være muligt at købe cykler, eller at få den gamle repareret," fortæller Ditte Munk Bierre, og indskyder:

"Men skulle der dukke en person op, som brænder efter at overtage forretningen, så er vi også åbne for en snak. "