Fortsæt til indhold

Et slag for Roskilde på Folkemødet

To lokale erhvervsfolk laver møde for roskildensere i Allinge

Arkiv
Arkiv

Under Folkemødet på Bornholm i dagene 11.-15. Juni, der samlet op mod 80.000 mennesker til en politisk festival, hvor mange kontakter knyttes, vil to lokale erhvervsfolk nu slå et slag for Roskilde. Både Niels Honoré fra Roskilde Fysiocenter og Johnny Schäffer fra NemVagt A/S er begge med hos Erhvervsforum Roskilde, der har haft stor succes med sine netværksmøder, og den ide tager de også med til Bornholm. - Roskilde har mange spændende indbyggere. En stor del af dem arbejder til dagligt i København i forskellige interesseorganisationer, det politiske system samt større virksomheder. Vi vil gerne invitere dem til at møde os og andre lokale ildsjæle, der til dagligt arbejder i Roskilde. - Ved at lade disse to grupper støde sammen, kan der opstå en hel ny energi. Det kan vi rent praktisk gøre på Folkemødet, hvor så mange forskellige kommer, fortæller Johnny Schäffer, som i de sidste par år har været med på Bornholm.deltaget i Folkemødet. De to initiativtagere er stolte over at drive virksomhed i en by, der har en fantastisk historie, et synligt kulturliv, og som i de senere år har fået en mere aktiv holdning til erhvervslivet. - Vi vil bruge netværksmøderne under Folkemødet til at minde vores egne ‘bysbørn’ om, at de skal huske at fortælle de gode historier om Roskilde. På den måde kan endnu flere deltagere tage hjem fra Folkemødet og huske, at der findes en by på Sjælland, som er fantastisk at både bo og drive erhverv i, siger Schäffer. Niels Honoré har ikke tidligere været på Folkemødet, men ser frem til, at mange af dem fra Roskilde bakker op om ideen og vil mødes med nogen, som de ikke plejer at se. De to erhvervsfolk fra Roskilde inviterer til netværksmøder i Allinge Røgeri, hvor der bliver rig mulighed for at networke med møde hinanden. Det foregår: 12. juni kl. 17.00 - 18.00 13. juni kl. 14.00 - 15.00 14. juni kl. 14.00 - 15.00