Vejle-pige på forsiden af 'Vi Unge'
14-årige Cecilie Larsen fra Vejle vandt Vi Unges store forsidekonkurrence til stor finalefest i København
Igen i år er det en Vejle-pige, der vinder den store forsidekonkurrence 'Covergirl'. 14-årige Cecilie Larsen fra Vejle vandt over 6.200 andre piger til den store finalefest i København i fredags.
Fem finalister, der repræsenterede fem forskellige landsdele, dystede om Covergirl-titlen i Øksnehallen i København.
Bliver forsidemodel
14-årige Cecilie Larsen kan nu se frem til at se sig selv på forsiden af Vi Unge. Cecilie går til daglig i 7. klasse på Petersmindeskolen i Vejle og bliver nu også både forsidemodel og kampagnemodel for Glitters konfirmationskampagne.
Tøsefest
Mens pigerne kæmpede om pladsen på forsiden, var der dømt tøsefest med masser af underholdningen på scenen. Blandt andre Basim, Svenstrup & Vendelboe, Rasmus Thude, Anthony Jasmin og Kristoffer Rahbek optrådte.
Også sidste år var det en Vejle-pige, der blev kåret som Covergirl 2013. Det var den dengang 13-årige Emily Hurley.