På kabeltogt med små børn
Arkiv
En 36-årig kvinde fra Rumænien var sammen med sine børn på tre og syv år på ulovlig kabeljagt onsdag morgen i Roskilde. Med sig havde familien tre mænd på 30 og to på 20 år. Tyvene blev opdaget, mens de forsøgte at afmontere kabler på den tidligere slagteriskole. Tyvefamilien flygtede fra stedet og et signalement af forbryderne blev hurtigt givet videre til flere politipatruljer. En times tid senere opdagede en hundepatrulje en fransk indregistreret bil, som blev stoppet på Byvolden. I bilen sad flere personer, der passede på beskrivelsen af indbrudstyvene fra Slagteriskolen. De blev taget med på politistationen og afhørt. Men da politiet ikke fandt tyvekoster på dem, blev de løsladt igen.