Fortsæt til indhold

Tag med hestevogn ud i Vejle Kommunes natur

Du kan komme en tur med hestevogn og opleve naturen i skove og plantager

Arkiv
Arkiv

Vinden blæser i håret, og landskabet glider forbi, mens hestene traver rask af sted.
Ingen sommer uden en hestevognstur, hvor du kan nyde skovens stille ro og hovenes klapren ad stier og skovveje.
Visit Vejle arrangerer igen i år hestevognsture rundt omkring i kommunen. Der traves fra den 17. juni til den 17. september i følgende områder:

Bindeballeområdet, tirsdage klokken 18.00 og 19.00
Sønderskoven, torsdage klokken 18.00 og 19.00
Randbøl Hede, torsdage klokken 18.00 og 19.00
Frederikshåb Plantage ved Syvårssøerne, lørdage den 28. juni, den 12. juli og den 2. august klokken 11.00-12.00
Bindeballe/Runkenbjerg, lørdage den 28. juni, den 12. juli og den 2. august klokken 14.00-16.00

Billetprisen for børn er fra 40-50 kroner og for voksne 60-75 kroner.
Yderligere information kan findes på visitvejle.dk, der anbefaler at bestille i god tid, da der ofte er rift om pladserne i hestevognen.