Fortsæt til indhold

Grafiker og billedhugger i Kunstbrænderiet

Vejle Kunstforening byder på ny kunstudstilling i Kunstbrænderiet

Arkiv
Arkiv

Vejle Kunstforening har åbnet en udstilling med grafikeren Pernille Bejer og billedhuggeren og skulptøren Jens Christian Jensen.
Pernille Bejer er 'optaget af flader og streger, der med sine spor efter penslen, spartlen eller radernålen og uden de store armbevægelser formår at få de elementer til at synge og skabe bevægelse i hendes helt egen unikke billedverden, der oftest udspringer fra naturens spor'.
Pernille Bejer har haft sit eget grafiske værksted siden 2003.
Jens Christian Jensen beskrives som en kunstner, der 'ser mulighederne i ting, som forbrugssamfundet har kasseret og bortkastet. Dermed forvandler han skrammel om til kunst, og der er vel at mærke tale om kunst, der rummer udtryk af stor elegant skønhed.'
Jens Christian Jensen er en klassisk funderet kunstner med en stor produktion bag sig.
Der var fernisering den 24. maj på udstillingen, som kan ses til og med den 22. juni i Kunstbrænderiet i Vejle.
Se mere på kunstbraenderiet.dk eller på facebook/kunstbrænderiet.com.