Haderslev får seks blå flag igen i denne sommer
De blå flag signalerer at badevand og sikkerhed er helt i top ved stranden
Igen i år har Haderslev Kommune fået tildelt seks blå flag. Flagene viser, at ting som badevandskvalitet, sikkerhed og faciliteter er i top på de fem strande og i Aarø Havn.
Det er Halk Strand, Flovt Strand, Diernæs, Hejsager Strand, Kelstrup Strand og Aarø Havn, som endnu en gang kan kippe med de blå flag.
Formand for Haderslev Kommunes Udvalg for Plan og Miljø, Benny Bonde, siger:
“De blå flag viser, at Haderslev Kommune både har attraktive strande og en attraktiv havn, hvor man trygt kan tage en dukkert i sommervarmen. Jeg er stolt af, at vi igen i år har opnået den fine udnævnelse – til glæde for borgere såvel som turister i kommunen.”
Blå flag-aktiviteter
I løbet af juli og august bliver der afholdt forskellige blå flag-aktiviteter på Diernæs og Hejsager Strand. Blandt andet kan man lære at dykke med snorkel eller deltage i ”Fiskeri og strandsjov”, hvor hele familien kan blive klogere på dyrelivet på det lave vand. Arrangementerne bliver annonceret nærmere på strandene. På alle kommunens badestrande – også dem uden det blå flag – samt ved Vedsted Sø bliver der foretaget løbende badevandskontrol, så man hele tiden kan se at det er forsvarligt, at bade det pågældende sted.