Nye læger i Himmelev
Læge Laura Sonnenborg har overtaget Himmelev Lægehus efter tidligere læge Annemarie Bay-Andersen og hun har taget læge Peter Schou Rugolo ind som ny kompagnon. Han kommer fra en tidligere klinik i Skomagergade 15 i Roskilde. Laura Sonnenborg er 37 år, uddannet cand. med. fra Københavns Universitet 2006 og har taget sin speciallægeuddannelse i almen medicin i Region Sjælland. Sygehusophold har været på Køge og Roskilde Sygehus. Peter Schou Rugolo er 40 år, uddannet cand. med fra Syddansk Universitet 2001 og taget sin speciallægeuddannelse i almen medicin i Norge. Nedsat sig i praksis i Roskilde Skomagergade i 2010. Klinikken har ud over de to læger tre faste personaler som dagligt sidder ved telefonen og tager imod opkald og ser patienter til konsultationer. De tre er sygeplejerske Anette Gulholm og sosu-assistenterne Marlena Pedersen og Dorthe Hvidberg. Der er indvielsesreception fredag 13. juni fra klokken 14-18.