Vi søger altid indflydelse

- Venstre skal efter min opfattelse altid skal søge indflydelse på beslutningerne i Roskilde, enten vi har borgmesterposten eller ej. Derfor har vi også været med i de fleste aftaler gennem de sidste år, forklarer Bent Jørgensen. Midt under det barske interne opgør for og imod Løkke havde Roskilde Avis inviteret lederen for oppositionen i byrådet til en snak om partiets lokale linje, og han nød helt åbenlyst at kunne snakke om politiske emner i stedet for prisen på formandens underbukser. Første spørgsmål lød: Hvad er Venstres strategi i byrådet frem til næste valg. Satser I på forlig og budget med borgmesteren, eller vil I markere en skrap opposition sammen med Merete Dea Larsen og Dansk Folkeparti? - Mens jeg har stået i spidsen for Venstre i byrådet har vi været med i to ud af de sidste tre budget-forlig. Desuden har vi været med til at gennemføre rockmuseet, og sidste efterår indgik vi et kompromis, så der ikke blev betalt parkering i Roskilde, mens vi prøver at gennemføre en række andre forbedringer. - Til det kommende budget vil vi også gå konstruktivt ind i forhandlingerne ud fra vores udgangspunkt. Starten på det nye byråds arbejde siden nytår har selvfølgelig været præget af, at vi ikke kom med i det budget, der gælder for i år.

Skatter og svømmehal

Bent Jørgensen forklarer, at Venstre under forhandlingerne om kommunens budget for 2014 havde tre vigtige ønsker: Lavere grundskat for boligejerne, lavere dækningsafgift for det lokale erhvervsliv samt en 50 meter svømmehal på Musicon. - Når vi ikke kunne blive tilgodeset bare delvis på disse punkter, kunne vi heller ikke være med i budgettet. Det var ellers det rigtige år at sænke grundskyld og dækningsafgift, fordi staten i et vist omfang kompenserer de kommuner, der har gjort det. Men vi kunne kun få helt utilstrækkelige indrømmelser på dette punkt, da man ville kun ændre lidt på satserne. -Nu kommer boligejerne i Roskilde til at betale 25 mio. ekstra om året, og det lokale erhvervsliv må lægge 54 millioner ekstra, sammenlignet med en total afskaffelse af dækningsafgiften. - I forhandlingerne om budgettet for 2015 vil vi komme med de samme ønsker igen. For det hæmmer væksten i Roskilde, at både erhvervsliv og boligejere har for store omkostninger. Sammenlignet med nabokommunerne har virksomhederne får store omkostninger hos os, og det viser sig også i, at Roskilde kommer dårligt ud i forskellige undersøgelser om erhvervs-klima. Samarbejde med DF - Vi havde et godt valg sidst og gik frem fra 7 til 9 pladser i byrådet, så derfor skylder vi også vore vælgere at søge indflydelse. - Situationen er jo heller ikke altid morsom, når man er udenfor budget-forliget. Faktisk er det sådan i øjeblikket, at de små partier med et mandat, der er med i budgettet (SF, Konservative og Radikale) i virkeligheden har større indflydelse, end vi har. Det er jo uholdbart. Bent Jørgensen vil fortsætte det tætte parløb, han har haft med Dansk Folkeparti og dets lokale leder, Merete Dea Larsen: - Vi har været meget enige om budget-forhandlingerne sidste gang og i en række andre sager. Derfor vil vi også fortsætte dette samarbejde. Jeg tror også på, at når vi tilsammen kommer med 12 af byrådets 31 mandater, så giver det vore synspunkter mere vægt.

For dyrt Stændertorv

Venstre vil gerne fremstille sig selv som særligt erhvervsvenligt. Så hvorfor stemte I mod en modernisering af Stændertorvet – med henvisning til stormflods-sikring i Jyllinge, der højst vil koste 50 mio. om et par år – når kommunen nu har en halv milliard i kassen? - Projektet med det nye torv er blevet for dyrt. Oprindelig skulle det have kostet under 30 mio., men nu er det pludselig blevet til 50 og ender måske med at blive endnu mere. Jeg mener, det kunne laves billigere og lige så godt. Hvis vi havde sparet 10-15 millioner her, ville de penge kunne gøre god gavn i skoler og daginstitutioner. - På det tidspunkt, da vi sagde Nej til projektet på Stændertorvet med henvisning til stormflodens ofre i Jyllinge Nordmark, vidste vi ikke, hvad det ville koste at kystsikre derude. Derfor ønskede vi at sende et signal om, at vi også tænkte på dem, selv om vi nok har råd til begge dele.

Et fortroligt rum

På sidste møde i byrådet støttede Venstre et forslag fra DF om at stramme på reglerne for offentliggørelse af lukkede sager i kommunen. Hvorfor gør I det som et liberalt parti, når der allerede findes tydelige og klare regler på området? - Generelt går jeg ind for størst mulig åbenhed i kommunen, så borgerne kan følge med i politikernes arbejde. - Men det var nødvendigt at gøre noget nu. Da kommunen modtog tilbud fra staten om at købe tinghus og retsbygninger på Helligkorsvej stod det hele i Roskilde Avis et par dage efter. Vi må kunne blive enige om, at lukkede sager skal forblive lukkede, indtil der er truffet en beslutning, som kan offentliggøres. Det har vi brug for en fælles kultur omkring. Hvorfor er det pludselig nu blevet et stort problem. Hvor mange ’læk’ kan du huske fra de sidste 3-4 år? - Jeg mener, det er sket flere gange. Vi kan ikke bringe kommunen i en situation, hvor vore samarbejdspartnere ikke kan stole på os, fordi alt slipper ud. - Som politikere har vi også brug for at have ’et fortroligt rum’, hvor vi kan uformelt kan drøfte sagerne. Ellers kan vi ikke skabe den tillid til hinanden, som et folkestyre også har brug for, hvis det skal fungere. tk