Manglede hele tiden 10 cm
HIF kom til mange muligheder mod Horsens, der selv var uhyre effektive
Egentlig spillede HIF en god gang positiv fodbold. Det blev til mange gode muligheder for især Jonathan ¿LÅ-LÅ¿ Nielsen, men han manglede hele tiden 10 cm den ene eller den anden vej. Hvordan får han så de manglende 10 cm, der afgør kampe for HIF? Dem får han med selvtillid. Han spiller i øjeblikket helt uden selvtillid, og det går i den grad ud over hans præstationer. Han taber mange bolde, der bliver spillet op på ham, og det er nyt. I feltet er han ikke skarp, og det er også nyt. Måske den spillefacon, HIF har haft gennem det meste af foråret, har haft den negative indflydelse på den ellers meget målfarlige angriber? HIF kom bagud kort før pausen, hvor Horsens fik tilkendt et frispark efter en personlig fejl og boldtab. Målmand havde sat muren op, men der blev igen sparket i det korte hjørne som mod Brønshøj og med samme resultat. Var der brug for en mur på den afstand? Umiddelbart ikke! HIF¿s bageste sejlede rundt i det 57. minut til det 65. minut, hvor forkerte beslutninger blev taget og tre mål blev scoret. Jonas Hebo nåede dog lige at reducere til 1-3 på straffespark. Det blev 5-1 direkte på frispark, hvor bolden uhindret fik lov til at passere alt og alle. Kort før tid fik indskiftede Christian ¿Grecko¿ Jakobsen reduceret til 2-5 efter et glimrende gennembrud og en sikker afslutning. Men igen et skuffende resultat, selvom spillet var klart bedre end mod AB.ebo