Guldkonfirmander i Egernsund
Arkiv
I går søndag den 1. blev der holdt guldkonfirmation i Egernsund kirke.
50 år efter at de blev konfirmeret i Egernsund kirke af pastor Hee Andersen, mødtes de altså igen i Egernsund, hvor menighedsrådet var vært ved morgenkaffen i konfirmandstuen, og efter en fornøjelig gudstjeneste drog de til et lokal spisested for at feste, snakke og mindes gamle dage.
Deres 71 årige lærer Svend Erik Frederiksen var også inviteret med til festen. Frederiksen var lærer for klassen i perioden omkring konfirmationen. Han var vikar, eller som han selv siger 'på græs' fra januar til sommerferien 1964. Herefter flyttede han til Havnbjerg hvor han slog sig ned, nygift og med et fast job som skolelærer.