"1,2 mio. overnatninger er på spil"
Turistchefen i en af Danmarks største turistkommuner, Varde, har en skarp holdning til Blå Flags udmelding, om at hunde ikke må bade i vandet
30% af turisterne ved Vesterhavet har en hund med på ferie. Hvis vi lukker muligheden for, at deres hun ikke må bade i havvandet, så risikerer Varde Kommune at gå glip af næsten 1,2 mio. af de 3,5 mio. årlige overnatninger.
"Det ville jo være en katastrofe, hvis det blev tilfældet. Jeg kan godt se, at Blå Flag kommer med denne regel, men hvem skal håndhæve den," siger en utilfreds turistchef, Colin Seymour fra Varde Kommune, som hellere vil bruge pengene fra Blå Flag til bedre strandfaciliteter.
"Hvis jeg skulle vælge mellem Blå Flag og at lade hundene få et bad, så vælger jeg altså hundene. De løber jo ikke frit rundt på stranden, men er i snor, og man efterlader jo ikke en hund i sommerhuset, når man er på ferie, siger Colin Seymour, som priser sig lykkelig for, at denne regel ikke er lavet af danskere, og at den gælder i alle lande med Blå Flag.
Colin Symour vil nu tage kontakt til kommunen for at høre nærmere om, hvordan disse regler skal håndhæves.