Fortsæt til indhold

Tre fantastiske dage i Køge

Arkiv
Per Møller

KØGE: Weekenden bødpå masser af aktiviteter i Køge midtby. "Tre dage med knald på" lød temaet, og det kan man hos Køge Handelsstandsforening kun skrive under på at det blev.
- Det var en rigtig positiv salgsweekend med masser af mennesker i gaderne og i butikkerne både fredag, lørdag og søndag, fortæller aktivitetschef Vicky Dong Jensen, Køge Handelsstandsforening.
Fredag var der markedsdag i dagtimerne og om aftenen var der aftenåbent til kl. 22.00 med jazz i gaderne, outletsalg i Torvebyen, markedsdag i Jernbanegade, vinbar hos Vinspecialisten - ja, listen af aktiviteter og tilbud til de handlende var alenlang.
Lørdag stod den på Tøse-Runden på Køge Havn, og det smittede også af på Køges butikker, ligesom der var mange, der tog et smut ind til Køge søndag, hvor der var søndagsåbent fra kl. 11.00-15.00 og dagen hvor Brasserie Baum åbnede den nye vin- og tapasbar i Torvebyen, hvor også Lions Club havde arrangeret kræmmermarked.
- Alle tre dage var der en fantastisk positiv stemning i butikkerne og blandt de mange gæster i byen, så det håber vi kan fortsætte når der fredag den 7. juni kl. 10.00-17.00 er markedsdage på Torvet og i Vestergade, siger Vicky Dong Jensen.
Fotograf Jørgen Chr. Jørgensen var med til markedsdag og fredagsåbent i Køge by - se hans stemningsbilleder.

Der var æghte markedsstemning i Jernbanegade.
Odd Fellowgaarden serverede både mad og drikke.
Der var masser af jazz i gaderne.
Der blev hygget rundt omkring på byens cafeer i det herlige forårsvejr.
Vinspecialisten havde vinbar i Oluf Jensens Gård - hvor det var muligt at ledsage de liflige dråber med lidt dejlig mad.
Markedsdagen på Torvet gik rigtig godt.
Markedsdagen på Torvet.
Der blev kigget godt efter de mange gode tilbud.