Fortsæt til indhold

Gungehusskolen håber på ny musikalsk tradition

Mandag holdt skolen en velbesøgt musikfestival på skolen

Arkiv
Arkiv

Gungefestivalen er afløser for de ellers så traditionsrige musikarrangementer på Gungehusskolen såsom forårskoncert for indskolingen og Gunge Grand Prix for mellemtrinnet, der de seneste år har været afholdt i Medborgersalen. Til Gungefestivalen i mandags optrådte alle klasser fra 0.-5. klasse med et musikalsk indslag på scenen, der i dagens anledning var opstillet på forpladsen ved solvognen. Mens klasserne på skift optrådte med sang, sammenspil og dans på scenen, var der masser af liv i gården med boder og hoppeborg, som de enkelte klasser havde planlagt og passede i aftenens løb, ligesom det også var i gården, man kunne forsyne sig med grillmad og drikkevarer. - Stemningen var god, vejret var perfekt og det var en sand fornøjelse af se alle de glade og spændte børn optræde for hinanden og for deres forældre. Så vi håber, en ny tradition er født på Gungehusskolen, lyder det fra skolen.