- Jeg faldt med det samme for karaktererne...

I år har Teater Zeus for første gang givet sig i kast med et selvskrevet stykke, og i den anledning vil jeg stille et par spørgsmål til instruktør Sarah Felskov. Vi sætter os derfor til rette på et par stole midt i det propfyldte kostume- og rekvisitrum ved siden af øvelokalet, omgivet af farverige kostumer. Sarah tager sin kaffekop op til munden og kigger lidt nervøst på mig - nu er det pludselig hende der er i rampelyset. Jeg spørger ind til, hvordan idéen om at skrive et stykke selv opstod, og Sarah fortæller at det hele startede sidste år, da hun instruerede stykket ¿Veronika beslutter at dø¿, hvor en af skuespillerne, Heidi van den Heijkant Christensen, selv skrev manuskriptet med udgangspunkt i Paulo Coelhos roman af samme navn: - Vi synes alle at det gik rigtig godt og at vi fik en fin historie ud, som vi brændte for at fortælle... Successen med de forhenværende stykker, gav modet til at lave endnu et ambitiøst projekt og derfor gav Heidi sig i kast med at skrive et udkast til et helt originalt manuskript: - Jeg faldt med det samme for karaktererne, og synes at stykket virkelig havde noget på hjerte, siger Sarah og smiler. Manuskriptet er blevet et arbejdsmanuskript, en form for drejebog, så skuespillerne selv har mulighed for at bidrage til udviklingen af stykket og på den måde er ¿En dans på roser¿ blevet skabt ud fra nogle spændende temaer og karakterer, frem for ud fra et klassisk dramaturgisk handlingsforløb. Denne ¿anderledes¿ tilgang til opbygningen af et stykke er interessant i forhold til, hvad Sarah som instruktør gerne vil fortælle med stykket og hvilke tanker hun håber på at publikum sidder tilbage med efterfølgende. Det vigtigste for Sarah er at publikum mest af alt vil kunne finde noget genkendelighed i de temaer hun tager op og som cirkulerer omkring stykkets karakterer: - Stykket handler om en familie og om deres relation til hinanden, hvor de overordnede temaer er ærlighed, sandhed, facade, tillid og svigt. Det handler om hvordan man som menneske kommer til at agere hvis man føler sig svigtet og om hvordan vi alle påvirker hinanden - selvom vi tror vi lever vores eget liv, har vi stadig meget stor indflydelse på andres. Satiriske billeder af samfundet I ¿En dans på roser¿ arbejder vi med tre hovedpersoner med tre forskellige problemstillinger, som udmunder sig i en højere problematik, der måske i virkeligheden handler om det at turde være sig selv og at stå ved det, både på godt og ondt. Jeg vil gerne have at publikum går fra salen med en god historie og håber at de kan genkende noget fra deres eget liv; det er det vigtigste. Netop at reflektere over det liv vi har det, og prøve at gøre det så godt som muligt - også selvom vi ikke er fejlfrie... Sarah smiler og tilføjer, at det måske lyder kliché agtigt, men forklarer at hun håber på at publikum kan have det sjovt med stykkets karakterer og med de satiriske billeder på samfundet, som hun ønsker at afspejle gennem stykket. Sarah fortæller i den forbindelse, at hun arbejder med skuespillerne på mange forskellige måder, da det, især som i et stykke som dette, er vigtigt at skuespillerne kan sætte sig ind i den karakter de spiller. I den forbindelse har gruppen lavet forskellige improvisationsøvelser ud fra hvad der sker før og efter de skuespillerne træder ind i en scene: - Det gør jeg fordi stykket klipper i scenerne på samme måde som på film, så det er vigtigt for skuespillerne at kunne skabe en god baggrund for hver enkelt scene, og det er alt sammen med til at gøre, at den enkelte skuespiller tager en hel person med på scenen, siger hun. Derudover bruger Sarah som noget nyt et socialt medie som Facebook for at skuespillerne kan lære deres karakterer bedre at kende. De fleste skuespillere har efterhånden oprettet en profil til deres karakter, og finder på den måde også ud af, hvilke ting deres karakter eksempelvis ville ¿like¿ eller ej. Det lader til at konceptet er en succes, og at det ikke kun er sjovt for skuespillerne selv, men også for det kommende publikum. Gennem det sidste år har Sarah arbejdet som instruktørassistent på forskellige professionelle opsætninger, blandt andet ¿Den mystiske sag om hunden i natten¿ på Betty Nansen teateret og ¿København¿ på Nørrebro teater. Denne erfaring har hun taget med sig ind i sit arbejde som instruktør på Teater Zeus: - Før i tiden havde jeg en tendens til at lade ting være færdige for hurtigt - nu er jeg blevet bedre til at udvikle scenerne undervejs og prøve at vende tingene på hovedet og hele tiden være eksperimentende og undersøgende, selvom mit start udgangspunkt var et andet. Det er nok noget af det jeg har taget mest med mig, siger Sarah. Hun fortæller at hendes erfaringer fra de professionelle teatre er, at man er legende helt til sidst, og at tingene aldrig er hundrede procent klar før dagen før premieren - hvis tingene føltes for færdige for tidligt, kan man risikere at miste gnisten og komme til at slappe for meget af som skuespiller. Sarah pointerer også at hun synes det er sjovere at instruerer mens kontinuerligt leger og prøver nye ting af. - På den måde er jeg også blevet mere modig i forhold til både at gå imod manus men også i forhold til at give skuespillerne meget mere frihed til at være medudviklere af stykket... Sarah er her blevet inspireret af en metode kaldet devising, som hun arbejdede med underopsætningen af forestillingen Hankøn, og hvor alle samarbejder om at få opbygget stykket. - Det handler som instruktør om at sammensætte alle de gode ideer på den bedst mulige måde, men det kræver også en større selvtillid fra min side at turde lade alle komme med input, og det synes jeg at jeg har lært/udviklet mig, siger Sarah. - Det fede ved at instruere er, at man arbejder med at få det bedste frem i de mennesker man arbejder med og jeg elsker at se hvordan det altid lykkedes i sidste ende, også selvom der undervejs altid vil være tvivl og udfordringer. Det er en kæmpe sejr at se det blive til en helhed. Samtidig behøver jeg ikke selv at være i fokus på samme måde som skuespillerne, men jeg nyder at stå bagved og betragte. At få lov til at kunne formidle det jeg gerne vil fortælle, igennem andre, der alle arbejder på det er en meget stor ting for mig, slutter Sarah. Sarah har efterhånden fået tømt sin kaffekop, vi rejser os og går ind i øvelokalet til de andre skuespillere. Klokken er ved at være mange og Teater Zeus skal til at runde af for i dag, rummet emmer af god energi og stemning. Publikum har noget at se frem til ved forestillingen ¿En dans på roser¿, som spiller både d. 18 og 19. juni og igen den 26., 27. og 28. juni på Teater Vestvolden og billetter kan bestilles via hut- online.dk Af Anja Balslev Jensen