Fortsæt til indhold

Så er det tid til guidede ture og oplevelser

Kruså og Aabenraa Turistbureauer er klar med nye ture

Arkiv
bs

Så er det igen blevet tid til at begive sig ud og nyde de lune sommeraftener i Aabenraa kommune.
Traditionen tro er turistbureauerne i både Aabenraa og Kruså klar med en håndfuld hyggelige, guidede ture til oplevelser i nærområdet.
De guidede sommeroplevelser målrettet til både turister og lokale borgere i kommunen.
Som noget nyt i anledning af 150 året for krigen i 1864 tilbyder turistbureauet i Aabenraa sommeren igennem en guidet tur under overskriften ”1864-Byvandring”, hvor guiden Jan Wittrup fortæller om og viser, hvor de prøjsiske styrker med prins Friederich Karl som øverstbefalende i flere måneder havde deres hovedkvarter i byen.
Herudover vil det igen være muligt at følge i vægterens fodspor gennem de gamle, hyggelige gader i Aabenraa by, få historien om sikringsstilling nord eller komme på kirkegårdsvandring og få fortalt historien om de mange kendte bysbørn der ligger begravet her.
Der tilbydes mange spændende og oplevelsesrige guidede ture både i den nordlige og sydlige del af kommunen – se det komplette program over guidede oplevelser på www.visitaabenraa.dk eller hent sommerens Oplevelsesguide på turistbureauerne i Sønderjylland. Turene er gratis at deltage i og tilmelding er ikke nødvendig.

Maritim Byvandring

11. juni, 18. juni og 25. juni kl. 19. Mødested: Søfartsmuseet.

Kirkegårdsvandring

17. juni kl. 19. Mødested: P-pladsen på Forstallé.

Vægtertur i Aabenraa

25. juni kl. 22. Mødested: Vægterpladsen i Aabenraa.

Sikringsstilling Nord

26. juni kl. 18.30 Mødested: Lerskov Batteriet (mellem Rødekro og Genner).

1864 Byvandring

1. juli kl. 19. Mødested: Aabenraa Turistbureau ”Det Gamle Rådhus”. Guide er Jan Wittrup.