Padborg træffer det gode valg med god motion
Et nyt projekt med et motionsrum i Aktivitetshuset er sat i søen
I Aktivitetshuset Padborg er der blevet etableret et motionsrum til husets unge brugere fra 6. -9. klasse.
Projektet er sat i gang med midler fra Lions Bov og midler fra Kultur og fritidsudvalgets pulje.
De unge får en ekstra motivationsfaktor, når de begynder at svede i maskinerne.
De får nemlig et antal point for hver 30 minutters motion, og dette føres ind i et skema og så de kan optjene point og vinde fede præmier.
Tanken er, at man ved at blive belønnet for at bevæge sig og dyrke motion, får lettere ved at træffe gode og sunde valg i hverdagen.
Tim Wulff, formand for kultur og fritidsudvalget udtaler:
“Det er et imponerende godt projekt, som falder godt ind i konceptet omkring sundhed og bevægelse i Aabenraa Kommune. Jeg er meget tilfreds med resultatet”.
På samme måde er Allan Niebuhr fra Lions Bov også en glad mand.
“Det vi ser i A-huset i dag viser mig, at vi har valgt de rigtige personer - til at anvende midlerne bedst muligt - til de unge menneskers bedste”.
I A-huset glæder de sig nu bare til at komme i gang, og forleden testede både Tim Wullf og Allan Niebuhr de nye redskaber.