Tyvagtig trio gik på rov efter punge
Susie Jessen
Tre mænd på 43, 31 og 33 år blev lørdag morgen anholdt efter at de to gange inden for en kort periode havde stjålet punge.
Det første forhold skete på Skovvejen, hvor de tre mænd faldt i snak med en mand på vejen. Her fik de manden til at udlevere både pung og cigaretter til mændene.
15 minutter senere gik det ud over en taxachauffør, der netop havde kørt mændene hen til en adresse på Palme Allé, hvor det efterfølgende gik op for ham, at hans tegnebog manglede. Politiet kunne kort efter anholde de tre mænd for begge forhold.