Tre judokæmpere til cup i Horsens
Arkiv
I går torsdag den 29. maj blev der afholdt Horsens Judo cup og judo-holdet fra Vidar Gymnastik og Kampidræt stillede med tre kæmpere.
For Joakim Brandgaard, der stillede op i klassen op til 35 kilo, var det første stævne. Med 3 sejre og 2 nederlag kæmpede Joakim sig til en meget velfortjent 3. plads.
Sally R. Clausen stillede op i -30 og opnåede en 2. plads med et par flotte kast til ippon.
Julie L. Andersen endte med et par svære og store modstandere, men kunne dog tage hjem med en bronze om halsen.
Samlet set en mere end godkendt indsats og en super god judo dag i Horsens. For de tre judoka er næste målsætning nu den forestående graduering i juni.