“Vi vil lave en ærlig og redelig bilhandel”
Ny bilforretning vil sælge ældre brugte biler med tryghed for kunden
En ny bilforretning i Haderslev så 1. januar 2014 dagens lys, men er først nu kommet rigtig på banen og blevet mere synlig i gadebilledet. Gildhoff Biler I/S har hjemme på Fjordagervej 20 port 34 i Haderslev.
“Vi er en lille forretning, der lægger vægt på en ærlig og redelig bilhandel i en branche, der ikke altid har haft det bedste ry,” siger indehaver Poul Erik Gildhoff. Han mener, at mange kunder har brug for at føle sig mere trygge. En bilhandel skulle jo gerne være udtryk for en win-win situation.
“Og så skader det jo ikke, hvis kunden oplever at få en god service oveni. I det hele taget lytter vi meget ind til kundens ønsker og behov,” siger han.
Gildhoff Biler I/S har eget værksted men reparerer og klargør primært egne indkøbte biler:
“Vi udfører dog også reparationer i mindre grad på kundebiler, så langt kræfterne og tiden rækker med kun en mand på værkstedet,” siger indehaveren.
Bilparken består af ældre biler i den billige ende fra 10 år og opefter.