Festival med fest, farver og fællesskab
Jelling Musikfestival blev endnu en fest af den slags, hvor stemningen først forlader kroppen flere dage efter
En festival er:
Gode venner. Musik, der buldrer i maven. Hænder, der klistrer af spildt fadøl. Musik, der runger i hjertet. Gråsprængte par, der ser nyforelsket på hinanden og holder i hånd nede i en varm jakkelomme, mens deres sang lyder fra scenen. Idioter, der kaster en halvtom øl ud over folkene, der står længere fremme.
En festival er også støv i næsen. Fyldte blærer. En omvendt kostpyramide. Hylen i ørerne. Børn, der griner. Koncerter, der er forsinket. Store kunstnere, der skuffer. Ukendte kunstnere, der begejstrer. Og omvendt. Storskærm-kameraer, der vibrerer af dyb bas, så de ikke kan fokusere. Røgmaskiner, der kæmper mod vinden. Fulde unge. Trætte voksne. Sovende børn. Sovende unge. Sovende voksne.
En festival er også sangerinder, der synger solen frem på himlen og i øjnene på mænd og kvinder. Kiksede jokes fra scenen. Kiksede scorereplikker foran scenen.
En festival er frivillige, der knokler for og i fællesskab. Ømme fødder. Folk, der hjælper hinanden og giver en øl til den pengeløse ven, man ikke kender endnu.
En festival er dejlig. En festival er hele livet for de, der lader den sive ind.
En festival er vel overstået. En festival er forbi. Bare den var lidt endnu.