Fortsæt til indhold

Gospel flyder fra Sønderstrand

Arkiv
Arkiv

Det er ved at være kendt i hele Aabenraa, at der 2. pinsedag hvert år er en festlig gudstjeneste på Sønderstrand, hvor de lokale sognepræster i fællesskab med gospelkor, band og en bred medarbejderstab inviterer Aabenraas befolkning til festlig fejring af kirkens fødsel i pinsen.
I år stopper festen dog ikke ved gudstjenestens afslutning.
GospelFamily, bestående af de lokale kor GospelSpirer, GospelRoots, GospelTeens og GospelOaks har sat Sønderjyllands forskellige gospelkor stævne til Aabenraas første pinse gospel festival på Sønderstrand med ikke mindre en ni optrædende gospelkor og en afsluttende koncert med hovednavnet Julie Lindell og band fra København.
Undervejs kan der købes forplejning ved grill og andre stationer, som denne dag er opstillet til lejligheden, så man både kan mættes af den medrivende musik og god mad og drikke.
Arrangørerne håber med festivalen at kunne give Aabenraas lokalbefolkning en god, musikalsk oplevelse. Deltagelse er gratis.