"Hvem synes du der driver heksejagt, Jesper A?"

Lilian Høier fra Haderslev skriver følgende indlæg på Lokalavisen Budstikkens debatside:

Den 25. april skriver Jesper Andreasen om heksejagt på kommunens ledende medarbejdere. Han beder om at stå i skudlinjen. Han forventer, vi forholder os til sagens faktiske indhold, fordi de kommunalt ansatte udfører den politik, som de folkevalgte byrådspolitikere har valgt som de bærende værdier i vores kommune.
Jeg har været delvis syg og syg siden juli 2007. Jeg har gennem disse år løbende og til stadighed været i kontakt med den kommunale forvaltning både på ydelseskontoret og jobcenteret.
Jeg søger i april 2012 om at få særlig støtte efter § 34, og fordi jeg ikke var blevet rådgivet vedrørende muligheden for særlig støtte efter § 34 tilbage i 2009, hvor jeg kom på kontanthjælp, kunne jeg nu få støtten med tilbagevirkende kraft.

Dette forhold afklarer sagsbehandleren og afdelingslederen med kommunens jurist. Jeg kan få støtten fra sep/okt 2009 og 3 måneder frem. Fordi der, ved forsørgere, er en begrænsning på 3 måneder, derfor er det kun 3 måneder, jeg måske kunne have fået § 34-støtte.

Fordi jeg i bekendtgørelsen vedrørende lov om særlig støtte efter § 34 ikke kunne finde den omtalte begrænsning på 3 måneder, måtte afdelingslederen indrømme, at den begrænsning, juristen kunne finde, slet ikke var beskrevet i lov om særlig støtte. Hvilket jo var en fejl og beklageligt.

Med denne historie vil jeg give Rune Larsson og Jesper Andreasen ret i, at de ikke skal tolke lovene på en ny måde, de skal blot sørge for, at kommunens medarbejdere overholder loven.
Når jeg, som borger, ikke kan have tillid til, at kommunens jurist svarer ud fra lovgivningen - hvad kan jeg så have tillid til?
En klageopgørelse ser jeg som en meget begrænset kvalitetsanalyse. Kan en klageopgørelse overhovedet bruges i en vurdering af afdelingernes succes eller mangel på samme. Alle de sager, der burde være klaget i, kommer ikke med i kommunes opgørelse. Det kræver ressourcer at klage, og det har vi ikke alle!
Når jeg betragter det kommunale landskab fra den anden side af skranken, ser jeg en masse, som regel veluddannede, men stivnede medarbejdere, der simpelthen ikke kan/vil forstå, hvorfor vi andre ikke kan selv. Vi kommer efter hjælp og bliver mødt med mistro, mistillid og foragt.

Medarbejderne har ikke den nødvendige menneskelige indsigt til forståelse. Det overgår deres fantasi - ”se mig, jeg er en succes, og det er jo let nok”. Hvis der er optakt til problemer og konflikter, skal borgeren nok have lidt mere medicin. Det er aldrig sagsbehandlerens skyld, at dialogen går i hårdknude, ”jeg administrerer kun lovgivningen”. Går det helt galt, kan de/sagsbehandlerne jo tilkalde vagterne.

Det vil glæde mig utroligt, hvis medarbejderne også i deres almindelige sprog kunne finde en god tone.
Den manglende tillid til kommunens sagsbehandling gør det nødvendigt at have løbende aktindsigt og optage møder på bånd. Man er nødt til at have en bisidder med til møder eller organisere en partsrepræsentant til at tale sin sag.
Jeg håber på, at borgerrådgiveren bliver et vigtigt skridt i den rigtige retning mod en værdig og respektfuld tilgang til borgerne i Haderslev Kommune. Måske kunne en af hans opgaver blive at hjælpe borgerne med at klage over kommunen, når det nu ind i mellem bliver nødvendigt.

Som borger er du prisgivet ansatte på Jobcenteret,. Det er dem, der vurderer din resterhvervsevne, ikke sundhedssystemet. De ved bedst; men hvorfra kommer de kompetente medarbejdere, der vurderer?
Her vil jeg tillade mig at spørge Jesper Andreasen, hvem det er, der driver heksejagt? Hvem er det, der med loven eller principafgørelser jagter borgerne rundt i ligegyldige, gentagne afklarings -og ressourceforløb med Walk and talk, varmtvandsbade, motion og lær at leve med dine smerter?

Med venlig hilsen
Lilian Høier