Fortsæt til indhold

Fuld fart på i Bolderslev

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Børnene i Bolderslev Børnehus er vilde med at cykle.
Og et forløb for de næsten skoleklare børnehavebørn i maj måned, har nu sat ekstra gang i cykelfeberen hos børnene.
Bolderslev Børnehus er en leg- og bevægelses børnehave, og denne gang var det med cyklen i centrum, da et nyt forløb skulle startes.
Børnene har cyklet rundt i Urnehoved-kvarteret, hvor de har nogen perfekte store “rundkørsler”. Her var der lavet forskellige baner og forhindringer - bl.a. skulle der køres zigzag mellem kegler, undvige tegnede mennesker på asfalten, der blev øvet i at bremse - og sætte i gange igen, og i det hele taget blev der cyklet til den store guldmedalje.
Den store eksamen var en cykel tur ud til Tingsted, og det klarede hele flokken uden problemer, lyder det fra personalet i Børnehuset.
“Nogle af børnene var lidt usikre, da vi startede for en måned siden, nu er det en fornøjelse at se, hvordan de er blevet mere trygge og modige”.