Stig viser pose-maleier
Stig Kaj Aunfelt udstiller bl.a. værk fra Charlotten-borg udstilling på biblioteket
Kunst på bagerposer. Det er hvad, der venter publikum, når Stig Kaj Aunfelt åbner sin nye udstilling på Sønderborg bibliotek på lørdag.
Der er tale om en serie på 37 malerier - alle frembragt på poser fra Lagkagehuset. Motiverne er amerikanske personer, både levende, døde og fiktive, under titlen Publikum.
"Jeg fik idéen en dag, da jeg havde handlet i Lagkagehuset. Da jeg så den tomme pose i køkkenet, tænkte jeg, at det må kunne bruges som et lærred," fortæller Stig Kaj Aunfelt.
Et af værkerne, en smølf med forklæde der er ved at blive ramt af en lagkage, kom med på den censurede Forårsudstilling 2014 på Charlottenborg, der sluttede i sidste uge.
"Jeg var overraskede over, at jeg kom med. Nu har jeg søgt i 13 år uden held, så det var dejligt at kunne gå gennem glasdørene til Charlottenborg som udstiller, ikke som publikum."
Udstillingen rummer også malerier på skærebrætter.
"Det er sjovt at arbejde med nye materialer og udvide horisonten."
Der er fernisering på udstillingen den 7. juni kl. 14-17 på Sønderborg Bibliotek, og udstillingen kan herefter ses frem til den 13. juni. Der er åbnet i bibliotekets åbningstid samt kl. 11-17 i pinsen.