SønderjyskE holder på Gullerud
SønderjyskE har forlænget med Magnus Gullerud frem til 2016
Magnus Gullerud markerede sig i den netop overståede sæson som en af holdets store profiler, og den sympatiske nordmand blev i løbet af sæsonen rygtet til andre klubber.
SønderjyskE har dog succes med at holde på den eftertragtede stregspiller, for den Magnus Gullerud har netop skrevet under på en forlængelse med klubben.
Magnus Gullerud havde allerede kontrakt med SønderjyskE frem til 2015, men den aftale er nu forlænget frem til 2016.
"Han har indfriet alle forventninger. I denne sæson har han udfyldt en stor rolle som fast ankermand i forsvaret, og har tillige vist meget spændende takter i angrebsspillet.
Magnus Gullerud har et højt niveau, og arbejder konstant og målrettet med sin udvikling. Han har efter klubskiftet løftet sit spil, hvilket også helt fortjent har udløst en udtagelse til det norske landshold.
Jeg er overbevist om, at Magnus Gullerud i de kommende sæsoner i endnu højere grad bliver en afgørende spiller for SønderjyskE," siger SønderjyskE-træner Morten Henriksen.