Fortsæt til indhold

Politiet efterlyser kvinde mistænkt for tyveri i Vejle

Har du set hende? Hun er cirka 170 centimeter høj, lyshåret og iført orangeblomstret tunika

Arkiv
Ina Bjerregaard

Politiet beder nu borgerne i Vejle om hjælp til at finde en kvinde, der er mistænkt for tyveri af både iPad, iPhone og andet elektronik fra et indbrud i en villa på Fredericiavej mellem klokken 10-11 i går torsdag.
Kvinden er lyshåret, cirka 170 centimeter høj og har en orangeblomstret tunika på samt sorte bukser, sorte sandaler og en sort rygsæk. Hun bliver sat i forbindelse med en Toyota Aigo-lignende bil eller en anden slags minibli i farven beige fortæller Lars Bo Hansen fra Vejle Lokalpoliti.
Kvinden er spottet to andre steder på Fredericiavej, hvor hun har ringet på døren til et hus og spurgt til nogle katte.
I nabohuset bliver hun pludselig spottet indendøre, og naboerne taler sammen og kontakter derefter politiet.
Politiet vil meget gerne i kontakt med folk, der kan have set kvinden eller har oplysninger. Ring 114 eller til Vejle Lokalpoliti.