Stensætning i Ringen
Tre store sten skal for fremtiden markere, hvor indgangene til Roskilde Ring lå, da stedet var aktiv racerbane. Den første sten er sat ved indgangen på Søndre Ringvej lidt øst for Scandic. Stenen blev afsløret af Lisbeth Blomdahl, der er datter af Poul Tholstrup som ejede grusgraven hvor ringen lå og som selv var racerentusiast og Thorkil Kirk Simonsen, der selv har været til mange løb i Ringen. De to har doneret pengene til stenen. Bag projektet står Otto Jensen og Christian Møller Jensen og det er en del af et større projekt, der skal stå færdigt til Ringens 60-års jubilæum i 2015. Ideen er at man skal kunne genopleve racerstemningen med hjælp af en smartphone og lyssætning i Ringen. På billedet ses fra venstre Christian Møller Jensen, Otto Jensen, Thorkil Kirk Simonsen og Lisbeth Blomdahl.