Fortsæt til indhold

Præsten sørger for sol

Gram er klar til at feste i pinsen. Og der er garanti for solskin, lover sognepræsten

Arkiv
Arkiv

Traditionen tro afholdes der Pins'Mærken i Gram i pinsen. Det er et meget bredt program, som arrangørerne har fået sat sammen, der rækker lige fra Erik Grip-koncert onsdag til familiebanko om mandagen. Det er mange brikker, der skal falde på plads, fortæller Johannes Gjesing, der er formand for mærken. Men nu skulle det hele være på plads.
Fredag er den store familiedag. I Kiosken kan købes rabatkuponer kontant, som giver billig adgang til det store tivoli på pladsen. Jesper Sejrup fra Den Rullende Musikskole kommer og laver børneunderholdning. Der er øl-smagning for de voksne og en kæmpe klassefest i festteltet.
"I mange år har der været afholdt høvdingebold om lørdagen. Det plejer at være et tilløbsstykke," fortæller Lone Skovby. Lørdag er også den helt store handelsdag. Blandt andet afholdes et børnekræmmermarked om formiddagen.
"Det er dog ikke børn, der må sælges," siger Johannes med et grin. Om aftenen kommer Wafande og KAKA og giver den gas. Det bliver et brag af en fest.
"Om søndagen er det en tradition af gå Pins'March i Gram. Folk plejer at være temmelig tørstige ved hjemkomsten," fortæller Ove Refslund, der har sørget for at Martin Praisler fra VOICE vil sørge for fest i teltet til de vandrende. Om aftenen vil YO-YO igen få teltet til at lette.
Mandag er det sognepræst Johannes Gjesings tur. For tre år siden kom over 1000 til gudstjeneste i parken med Per Vers. I år bliver det mindst lige så godt. Efter gudstjenesten skal præsten for øvrigt være opråber til BANKOspillet i teltet, så vi må håbe, at salmerne ikke er for lange.
"Der er lagt mange frivillige kræfter i Pins'Mærken." fortæller Gitte Lydiksen, der også har med de mange sponsorer at gøre. Med den opbakning er hun sikker på, at der bliver fyldt på pladsen. Vejret sørger præsten for, tilføjer hun.