Monstre i Sønderborgs gader
Arkiv
Lørdag den 7. juni bliver Sønderborgs gader indtaget af et hav af masker og monstre.
Det sker med et festligt optog, der begynder kl. 11 på Rådhustorvet og zig-zagger igennem gågaden for at lande ved Føtex klokken 13.
Formiddagens shoppere, gæster og andet godtfolk kan forvente at se kæmper, dværge og fantasivæsner. De vil sørge for nysgerrighed og uhæmmet undersøge det, som vi mennesker kalder for ”normalt”. Der er lagt op til masser af spas, lover arrangørerne.
Arrangementet er et samarbejde mellem Sønderborg Handel og Sønderborg Kommunes Center for Kultur.