De bidende sommerfarer

Skovflåten er ikke et insekt, men er derimod i familie med mider og edderkopper (som alle har otte ben). Antallet af skovflåter har været stærkt stigende de sidste år på grund af en vækst i antallet af råvildt og ræve, der er vigtigste værter samt formentligt på grund af temperaturforandringer. De kaldes ofte fejlagtigt for tæger, men sidstnævnte er ganske harmløse for mennesker og dyr, idet tæger er billeagtige insekter (med seks ben), og de er kun meget fjerne slægtninge. De lever i skyggefuld vegetation et stykke over jorden. Som reaktion på temperatur, lugt eller bevægelse vil flåterne gribe fast i de forbipasserende mennesker eller dyr, hvor de vil så finde et passende sted på dyrets hud. For at undgå, at blodet størkner i flåtens sugemunddele, udskiller de et stof med spyttet, som forhindrer størkningen. Stoffet bevirker også, at blodtilførslen til det sted, hvor flåten sidder, øges. Efter et måltid kan hunflåten falde af og lægge mellem 2000--8000 æg. Flåterne trives bedst i et fugtigt klima, og er derfor mest aktive i forårs- og efterårsmånederne. Flåterne er nu og engang en naturlig del af det danske friluftsliv, men gennem årene er ligeledes set en stigning hos mennesker og husdyr i udvikling overført af de små blodsugere. Blandt vores hunde er Borreliose og Anaplasmose de vigtigste. Borreliose: Borreliosis eller Lyme disease, der forårsages af bakterien Borrelia burgdorferi, er en sygdom, der er vidt udbredt i Danmark hos mennesker. Sygdommens betydning for danske hunde og katte er ikke helt klarlagt, men undersøgelser påpeger, at 7-22 % af danske flåter er inficeret med Borrelia. De vigtigste symptomer på Borrelia-infektion er feber, sløvhed, appetitløshed, halthed, hævede og smertende led, lammelser, hævede lymfekirtler, usikker gang, skæv hovedholdning, lammelser i hovedet, kramper, muskelsmerter, stivhed i nakkeregionen, og evt. nyre-problemer og hjerteproblemer. I modsætning til hos mennesker ses kun sjældent en rødfarvning af huden omkring flåtbiddet. Oftest er kun enkelte af disse symptomer, der er til stede. Symptomerne kan vise sig fra få uger til flere måneder efter smitten. Det er uafklaret, hvorfor nogle hunde udvikler sygdommen, og andre ikke gør. Undersøgelser har vist, at yngre hunde samt hanhunde synes at have størst risiko for infektion måske pga. et højere aktivitets-niveau. Diagnosen kan være vanskelig at stille, da man godt kan finde antistoffer mod Borrelia i hundens blod, uden at hunden er eller bliver syg. Ca. 20 af danske hunde menes at have antistoffer mod Borrelia, men kun et fåtal af disse hunde bliver syge. Sygdommen kan behandles med antibiotika, men bør igangsættes så hurtigt som muligt for at sikre en så god prognose som muligt. Anaplasmose: Denne sygdom har indtil de seneste år formentligt været et overset problem, men i Sverige har den i lang tid været et velkendt problem. Anaplasmose også tidligere kaldet Ehrlichiosis eller flåtfeber er ligeledes forårsaget af en bakterie ved navn Anaplasma phagocytophilia. Bakterien angriber de hvide blodlegemer i blodbanerne. Sygdommen er således årsag til en svækkelse af immunsystemet. Symptomerne er nedstemthed, vægttab, træthed, feber, blege slimhinder, nedsat eller ophørt appetit, hævede lymfekirtler, halthed, ledsmerter, usikre på benene, øget tørst, brækninger, luftvejssymptomer, øget blødningstilbøjelighed herunder næseblod. Som nævnt under Borrelia er der måske kun enkelte af de nævnte symptomer tilstede. Hunde kan godt have antistoffer mod Anaplasma uden at blive syge lige som med Borreliose, så man er nødt til at udelukke andre sygdomme med lignende symptomer, før diagnosen kan stilles. En nyere dansk undersøgelse påviste, at op mod 25 % af de undersøgte hunde havde antistoffer imod Anaplasma. For at minimere risikoen for udvikling af disse alvorlige sygdomme, bør man fjerne flåten lige så snart, man finder dem. Hertil findes i dag flere velegnede tænger, der kan fjerne flåten i et snuptag. Derimod skal man glemme alt om de gamle husråd om at nulre flåten med olie, vaseline eller margarine, for så risikerer man, at flåten tømmer sit maveindhold ud, og det forøger risikoen for, at infektionen bliver overført. Kommer der hævelse, varme, rødme, smerte eller ømhed i området kan der være tale om infektion og det er derfor en god ide at få dyret undersøgt og evt. behandlet hos dyrlægen. I dag findes heldigvis mange produkter, der kan hjælpe os med at beskytte vores kæledyr mod flåter. Hos OLIVER¿S kan man blandt andet få Garlic Power.