Voldelig mand slog kæresten på åben gade
Manden er tidligere kendt for vold
Ina Bjerregaard
En 34-årig mand blev Grundlovsdag anholdt på Vestergade i Vejle ved 19-tiden, efter han tidligere på dagen havde skubbet og slået sin samlever på Rådhustorvet.
Han er en gammel kending af politiet for sin voldelige adfærd og blev da også genkendt af en patruljevogn med betjente, da han nogle timer efter husspektaklerne blev spottet i Midtbyen.