Fortsæt til indhold

Går i protest mod Løkke

Arkiv
Arkiv

Den tidligere formand for Venstre i Ramsø, også kaldet Roskilde Syd, Jan Marker, har besluttet at trække sig fra den lokale bestyrelse og melde sig ud af partiet i protest mod, at Lars Løkke alligevel fik lov til at fortsætte som partiformand efter krisemødet i hovedbestyrelsen tirsdag aften.
Hans begrundelse lyder sådan her:
- På basis af de seneste ugers afsløring af Lars Løkkes opførsel og landsorganisationens håndtering af partiets penge, nu kulmineret med at man har banket de kritiske røster på plads i HB, har jeg meddelt min formand i Venstre i Roskilde syd, at jeg med øjeblikkelig varsel er udtrådt af såvel bestyrelse som forening.