Sommer er højsæson for boligkøb
BOLIGKØB: Sommertid er højsæson for grillhygge, badning og ferier, og sommeren sidder tungest på positionen som højsæson på boligmarkedet, hvor flest overvejer at købe bolig.
Det er essensen i Realkreditforeningens seneste Køberbarometer, der for tredje år i træk tager et tydeligt spring opad mellem marts og juni.
I marts oplyste 3,4 % af danskerne, at de overvejede at købe hus eller lejlighed inden for det næste halve år, og yderligere 0,9 % ville 'måske' ud på boligmarkedet. Nu er det 4,0 % af den voksne befolkning, der er klar til at nærlæse salgsopstillinger, og 1,1 % vil 'måske' gøre det samme. Dermed er købsinteressen samlet set på et niveau, der ikke har været højere i et år.
Ejendomsmæglerkæden home år oplyser, at man år til dato har både flere handler og flere fremvisninger end sidste år.
Realkreditforeningens Køberbarometer er baseret på telefoninterviews med 1.000 tilfældigt udvalgte danskere i perioden 7.-20. maj 2014.
pm