Fortsæt til indhold

Skulptur-festival vender tilbage

Den 15.-22. juni bliver der igen skabt træskulpturer på havnen i Sønderborg

Arkiv
Arkiv

Træstammer bliver forvandlet til skulpturer af 10 kunstnere ved en internationale træskulptur-uge Sønderborg.
Det er trejde gang, at byen lægger havnekaj til festivalen Woodsculpture, der afholdes foran Sønderborg Slot den 15.-22. juni.
Begivenheden har de to sidste år vist sig at være et sådan tilløbsstykke, at arrangørerne Uwe Wolffs Fond og Sønderborg Kommune har valgt at gentage succesen.
Over 40 skulptører fra hele verden har søgt om at deltage i år. Af disse har juryen valgt 10 vindere, heraf er to gengangere – Gao Meng fra Kina og Nelly Hristova fra Bulgarien. Publikum flokkede om særligt deres værker, nemlig den tibetanske pige og de to halve menneskehoveder.
De ti kunstnere kommer fra Danmark, Tyskland, Schweiz, Rusland, Kina og Bulgarien. Alle bor atter i værtsfamilier, som har været lette at finde.
"De fleste værtsfamilier er gengangere fra sidste år eller taget fra den venteliste, der hurtigt blev skabt sidste år. Jeg er virkeligt glad og også lidt stolt over, hvor ligefremme og gæstfrie, vi er her i Sønderborg. Flere værter har i det forgangne år med jævne mellemrum kontaktet mig flere gange for at minde mig om, at de altså er på igen i år," siger projektleder Tanja Zeba fra kommunens Center for Kultur.
Som noget nyt i år har alle kommunens folkeskoler haft mulighed for at tilmelde sig til særlige workshops på pladsen, hvor en kunstner tager sig pædagogisk af børnenes skulpturarbejde.

Nelly Hristova fra Bulgarien er med ved Woodsculpture den 15.-22. juni på havnen i Sønderborg. Foto: Patricio Soto